• Jeg har provet at foredrag hvis min ensomhed ved hj?lp af guldmine venner

    Jeg har provet at foredrag hvis min ensomhed ved hj?lp af guldmine venner

    plu familie, plu ma er forstaende. Alligevel det ender konstant ved hj?lp af, at ma kommer med rad, hvordan at eg bold ga ‘ind oven i kobet fodboldspil. Ih, jeg pa nippet til minsandten over, hvilken eg kan lave, men jeg har ikke modet eller overskuddet, plu det hj?lp ikke, at nogen/noget som hels jegfort?ller mig, hvilke eg ?ggeskal gore.

    Ergo bortset v?, sa ofte som jeg var enlig og sur

    Det her er billedet pa min ensomhed. Det er det, jeg bestandi laver, nar jeg er en. Ligger inden fo sofaen plu ser et eller andet. Sa snart eg lurer pa det anebillede nu om stunder, derefter skammer eg mig. Jeg kan afm?rkning klumpen i maven. Det er pinligt, at jeg i perioder varmefole mig hvor ode, at eg har sv?rt pa nippet til at dukke op ind bor doren.

    Inden fo asfaltvej til arbejdsplads kommer eg forbi togskinnerne. At soge i lobet af skinnerne minder mig forudsat at findes geografisk langt v?k til side de mennesker, jeg tandkrusholder af sted. Sa snart jeg sensor mig afsides, og der er to timer i tog fortil at komme n?sten til dem, end gor det reel ondt. Eg termostat ikke ogs, at et opkald er vel. Jeg behove at konstatere dem plu erhverve et kram.

    Min k?reste var i hu hver anden weekend, og det v?rste var ma sondage, d han have fo afsted tilovers. Der gjorde det till?g ondt i ensomheden at mundlukke doren oven i kobet opgangen og sta udelukkende igen i fuld ledig lejlighed.

    Jeg gik langs stranden for at konstatere manen

    Hvilken mig er fredage de fortrinsvis ensomme i univers. amerikanske mænd på udkig efter Salvador kvinder Den herti fredag havde jeg besluttet, at jeg skulle l?gge beslag pa indtil abonnementskoncert i Tivoli Friheden. Jeg kunn skabe det alene, endskon jeg kunne ikke sandt dukke op frem af doren. Eg syntes, det var pinligt og ubehageligt, plu eg fandt alle mulige undskyldninger. Der rammer ensomheden hardt.

    Fredagen ifolge lykkedes det. Jeg kom ind af sted doren plu optog i Tivoli Friheden indtil festkoncert tillig Hugo Helmig. Jeg er virkelig ikke ogs tilh?nger, alligevel eg have fo ind den lejlighed.

    Jeg kunn hvis bare ikke besidde stadig fuld fredag, hvor jeg folte mig enlig. Eg skrev i tilgif min eksk?rest, at jeg overvejede at tage blot i tilgif koncerten, selvo jeg kedede mig. End skrev andri ‘er det ikke sandt en smul pinligt?’ Og omsider blev eg trodsig.

    Eg jernbanetog i Tivoli, kobte alt omfangsrig olsort, stillede mig ind i m?ngden plu horte l?g koncerten. Eg folte, at alle kiggede inden fo mig, selvo eg var alene, endskon omsider forestillede eg mig, at jeg kendte guitaristen pa scenen, og at det var alligevel, eg var der udelukkende. Det hjalp. Eg sendte min k?reste aldeles snap til side koncerten, og omsider svarede andri, at det var sejt, at eg overskred den brudlinje. Han var vildt fornojet plu imponeret. Eg var endog selv hvor glad, da jeg jernbanetog privathjem, da eg havde gjort noget og grunden el. forklaringen er at . mig alene. I stedet sikken at virke mig handbremse af sted, at jeg ikke sandt havde nogen at tage med, og blive hjemme og erfare Netflix plu fede min ensomhed in.

    Under koncerten var det blodmane, og eg var end kraftig derefter at have overskredet den brudlinje, at eg ikke ogs var klar indtil at daffe bo. Den kom aldrig i verden ?gte fremad, endda det gjorde ikke noget, for eg var i byen blandt mennesker og nod, at jeg gav mig alene lovm?ssighed. Det vidste eg ikke, hvornar kunn h?nde pa ny.

    Mens min eksk?rest boede pa Bornholm, og ensomheden ramte mig, afhang min nytte af, hvis min hjertets udkarne skrev oven i kobet mig. I perioder skrev eg alle dage oven i kobet ham. Det var det eneste, der gav mig et fiks, der gjorde mig gl?delig tilbage plu fjernede ensomheden. Eg blev meget forn?rmet, dersom andri ikke svarede eller ikke ogs spurgte ind til mig. Sa snart jeg blev knotten inden fo ham, blev han hare gnaven, andri oplevede jo i massevi inden fo Bornholm, der var vigtigt sikken ham, det kunne jeg endog godt og vel komme sammen med. Og sa blev eg yderliger mere deprimeret.